SAP Business One er SAP's bud på en ERP-løsning til mindre og mellemstore virksomheder. Løsningen er oprindeligt Israelsk og er blevet en del af SAP gennem et opkøb. I dag er løsningen totalt omskrevet og udnytter SAP's øvrige teknologier og platforme. Der er tale om et relativt bredt og sammenhængende ERP-system, der dækker økonomi, indkøb, lager, salg, marketing, service m.m. samt en stærk indbygget BI-løsning. Systemet sælges alene gennem et netværk af salgs- og implementeringspartnere.