Et andet værktøj til at accelerere implementeringsprocessen er templates. Mange leverandører vælger i dag at tilbyde specielle løsninger, for eksempel brancheløsninger, som er baseret på templates.
Templates er kendetegnede ved ofte at være branchefokuserede. For brancheløsninger gælder typisk, at de acceleratorer, der leveres med systemet, er tilpasset forholdene i den enkelte branche. Dermed kan de kickstarte et projekt, så man kan opnå en tidsbesparelse i implementeringsforløbet.
Nogle leverandører forsøger at positionere deres templates som et selvstændigt produkt. Ofte er det dog samme software, men hvor en delmængde af den samlede funktionalitet blot er pakketeret på en speciel måde.
Templates ejes og udvikles ofte af ERP-leverandørernes partnere. Det betyder, at der kan være stor forskel på kvaliteten og omfang af indholdet i løsningerne. Fælles for leverandører er, at de alle tilbyder implementeringsmetoder. Dog er det i den forbindelse værd at notere sig, at nogle leverandører tilbyder acceleratorer, der er underbygget med konkrete værktøjer, mens andre leverandørers metodikker er ren ”slideware”.
Templates ejes og udvikles ofte af ERP-leverandørernes partnere. Det betyder, at der kan være stor forskel på kvaliteten og omfang af indholdet i løsningerne.
Udviklingen af templates er primært drevet af de store systemleverandører i et forsøg på at erobre markedsandele i den midterste og nedre del af markedet. Det er dog vores vurdering, at de fleste leverandører har haft svært ved at få gang i salget.
Anvendelse af en template kan være en hurtigere vej til målet. Det er dog værd at understrege, at denne måde at implementere et ERP-system på oftest kun kan anvendes i mindre eller meget simple virksomheder, som eksempelvis kan acceptere et standardiseret ordreforløb.
Større eller mere komplekse virksomheder kan anvende templates som udgangspunkt for implementeringen, men de undgår ikke, at systemet på en række områder skal tilpasses virksomhedens forhold. Som kunde skal man desuden overveje, hvad der kan og skal ske med template-løsningen, når systemet skal opgraderes eller udvides.