Artikel

SAP ECC til S/4HANA: Overgangen tager fart i Danmark

Speaker:
Forfatter:
Kai-Morten Rosendahl
Emner:
ERP
Kategori:
SAP
ERP
Afholdes:
-
Speaker:
Kai-Morten Rosendahl
EMNER:
ERP

Overgangen fra SAP ECC til S/4HANA tager fart i Danmark, hvor flere virksomheder nu vælger brownfield-metoden for at opgradere deres systemer. Denne tilgang er mindre forstyrrende og mere effektiv - samtidig med at den giver mulighed for at udnytte nye funktionaliteter og SAP’s Business Technology Platform (BTP). Artiklen ser nærmere på de vigtigste faktorer i transitionen, herunder valg af driftsmodel og organisatoriske overvejelser, som spiller en central rolle i beslutningsprocessen.

Kai-Morten Rosendahl
Seniorrådgiver
HNCO
Kai-Morten Rosendahl, seniorrådgiver med mere end 30 års erfaring, kombinerer sin store viden om ERP-teknologi, forretningsprocesser, forandringsledelse og projektledelse for derved at sikre succesfulde ERP-drevne forretningstransformationer. Han har praktisk erfaring fra en stor mængde ERP implementerings- og transformationsprojekter både som rådgiver, projektleder og konsulent. Endvidere har Kai-Morten stor erfaring med ERP-selektion, projekt-review samt kvalitets- og risikostyring.

Som bekendt for ERP-interesserede er der på verdensplan en igangværende transition fra SAP ECC til SAP’s platformsbaserede SAP S/4HANA. Denne transition har affødt en del diskussion om de udfordringer, SAP står over for, når det handler om at få kunderne til at se den positive business case ved at skifte til S/4HANA.

Vores løbende dialog med danske SAP-kunder afspejler dog en stigning i konverteringer til S/4HANA – især blandt de større kunder. Vi anslår således, at mere end 60% af SAP-brugerne i Danmark allerede er overgået til S/4HANA, selvom antallet af konverterede kunder formentlig er mindre end 60%.

Brownfield-metode: Effektiv og mindre forstyrrende

Udover en truende udløbsdato er der flere årsager til denne udvikling. Tidligere var den anbefalede tilgang til SAP-konverteringer en total reimplementering (den såkaldte ’greenfield-metode’), hvor tilgangen i princippet var implementering af nyt ERP-system. Denne metode var krævende, dyr og risikabel.

I dag er det mere almindeligt at gennemføre en teknisk konvertering (kendt som ’brownfield-metoden’). Ved hjælp af avancerede analyseværktøjer finder man de områder i det eksisterende SAP ECC-system, der ikke kan fungere som en del af standardsystemet. Fokus i transitionen ligger på at håndtere disse områder, mens resten af systemet opgraderes med SAP’s værktøjer og metoder, der er blevet forbedret med tiden.

Brownfield-metoden er ofte mere effektiv og mindre forstyrrende for virksomheden, da den bibeholder de eksisterende processer og supporterende systemer. Samtidig muliggør den en gradvis og kontrolleret overgang til ny funktionalitet på S/4HANA-platformen.

Værdiskabende funktionalitet og SAP BTP

Selvom mange virksomheder vælger brownfield-metoden, ser vi dog, at de fleste virksomheder der konverterer, samtidig realiserer lidt ekstra værdiskabende funktionalitet. Dette kan inkludere nye moduler eller forbedrede processer, som giver yderligere fordele til organisationen. Ved at udnytte disse muligheder kan virksomhederne ikke kun modernisere deres systemer, men også opnå øget effektivitet og konkurrenceevne.

Konkret ser vi også, at SAP-kunderne har fået øjnene op for SAP’s veletablerede teknologiplatform Business Technology Platform (BTP). BTP fungerer som en sammenhængende platform, der forbinder alle SAP's produkter, herunder S/4HANA. Platformen tilbyder en række integrerede tjenester og værktøjer, som understøtter digital transformation og forretningsudvikling.

De nye driftsmuligheder fra SAP er også interessante for mange kunder. SAP S/4HANA tilbydes nu i et samlet setup, hvor kunderne selv vælger hyperscaler-platform, hvorefter SAP leverer systemet på denne platform. Dette inkluderer en kontrakt, som dækker alle hosting- og driftydelser med alt det ansvar, dette medfører. Denne model kaldes SAP RISE. En alternativ driftsmodel er den såkaldte SAP GROW. Her tilbyder SAP deres løsning som en ’multitenant’-løsning, som vi kender den fra f.eks. Salesforce.

Vigtige overvejelser ved SAP-konvertering

Hos HNCO mener vi ikke, at der er én optimal tilgang for alle SAP-kunder, der ønsker at konvertere. Der er flere faktorer, som bør overvejes, inden man beslutter sig for transitionsmetode og driftsmodel. Vores arbejde med SAP-kunder viser, at der ofte også er omkringlæggende organisatoriske forhold, som kan være vigtige at inddrage i forbindelse med beslutningsprocessen.

Man må således ikke undervurdere den indledende analyse med organisatorisk afklaring, scoping og planlægning af projektet samt ikke mindst udarbejdelse af et road-map for den videreudvikling af SAP-platformen efter selve transitionsprojektet.

Held og lykke til jer SAP-kunder, som stadig har S/4HANA-transitionsprojektet til gode.

Udgivet:
11/3/2025
Kai-Morten Rosendahl
Seniorrådgiver
HNCO
Kai-Morten Rosendahl, seniorrådgiver med mere end 30 års erfaring, kombinerer sin store viden om ERP-teknologi, forretningsprocesser, forandringsledelse og projektledelse for derved at sikre succesfulde ERP-drevne forretningstransformationer. Han har praktisk erfaring fra en stor mængde ERP implementerings- og transformationsprojekter både som rådgiver, projektleder og konsulent. Endvidere har Kai-Morten stor erfaring med ERP-selektion, projekt-review samt kvalitets- og risikostyring.
Luk
Tak for din tilmelding!
Der skete desværre en fejl, prøv venligst igen.
Ingen bindinger! Afmeld til enhver tid. For mere info, se vores privatlivspolitik.