Artikel

Hvorfor i det hele taget vælge nyt ERP-system?

Speaker:
Forfatter:
Herbert Nathan
Emner:
ERP
Kategori:
ERP
Strategi
Anskaffelse
Afholdes:
-
Speaker:
Herbert Nathan
EMNER:
ERP

Erfaringen viser, at danske virksomheder typisk udskifter deres ERP-systemer hvert 8.-10. år. Derudover bliver virksomhederne mere og mere afhængige af deres forretningskritiske ERP-systemer. Vores dialog med en lang række virksomheder, som har implementeret ERP-løsninger, indikerer, at den forretningsmæssige vigtighed af ERP stadig er væsentlig.

Herbert Nathan
Senior rådgiver, founder og partner
HNCO
Herbert Nathan har inden for de seneste 30 år rådgivet over 400 virksomheder omkring diverse ERP-projekter. Herbert har udgivet bøger og artikler inden for emnet af ERP-systemer og er en velkendt offentlig foredragsholder inden for feltet.

Vores erfaringer fra mange års rådgivning viser, at danske virksomheder typisk udskifter deres ERP-systemer hvert 10 år. Samtidig stiger betydningen af de forretningskritiske ERP-systemer, og afhængigheden vokser. Langt overvejende af danske virksomheder betragter deres ERP-system som meget eller endog særdeles forretningskritisk.

At ERP-systemerne er forretningskritiske har flere årsager blandt andet at:

  • ERP-systemerne i dag dækker mange processer, som tidligere var forbeholdt specielle brancheløsninger. Dette betyder, at ERP i større omfang end tidligere har fået fat i virksomhedernes kerneprocesser. ERP er for de fleste virksomheder også blevet den væsentligste kilde til forretningskritisk ledelsesinformation
  • Den elektroniske samhandel er stigende med øgede krav til leveringshastighed og –evne, og at der stilles større krav til den elektroniske understøttelse i virksomheden
  • Den fortsatte udvikling af ERP-systemerne giver virksomhederne mulighed for at understøtte flere og flere processer, som tidligere har været understøttet af enkeltstående, mindre systemer
  • Virksomhederne generelt er blevet mere ERP-kompetente, hvilket medfører, at virksomhederne bliver mere villige og bedre til at implementere løsninger for nye områder, som ikke tidligere har været understøttet af et ERP-system

ERP har forskellig vigtighed

Vigtigheden af ERP-systemet er forskellig fra virksomhed til virksomhed og fra branche til branche. For ordreproducerende virksomheder, hvor ERP-systemet understøtter kerneprocesser omkring ordremodtagelse, produktion og levering, er det for eksempel særdeles forretningskritisk, hvis systemet ikke lever op til forventningerne. Med andre ord: Jo tættere man er forbundet tidsmæssigt til sine kunder og leverandører, jo mere forretningskritisk er ERP-systemet. I andre virksomheder, hvor systemet ikke indvirker på de kundevendte eller produktionsorienterede processer, kan man leve længere uden ERP.

Vigtigheden af ERP-systemet er forskellig fra virksomhed til virksomhed og branche til branche.

I virksomheder, hvor størstedelen af forretningsprocesserne er understøttet af ERP, vil det hurtigt få mærkbar betydning, hvis ERP-systemet ikke fungerer efter hensigten. Problemer med ERP-systemer er derfor i mange tilfælde ensbetydende med forretningsproblemer og kan få stor betydning for virksomhedens resultater både på kortere og længere sigt.

Omvendt er ERP, når det bliver rigtigt anvendt, en mulighed for at skabe orden i eget hus. Det kan fungere som limen, der holder sammen på forretningen eller endog være en central vækstfaktor. På grund af den forretningsmæssige vigtighed er det vores anbefaling, at virksomheder, der står over for investeringer i ERP, betragter indførelsen af systemet som et virksomhedsstrategisk projekt af stor betydning for den fremtidige udvikling af virksomheden.

Da ERP er et strategisk værktøj, som griber dybt ind i virksomhedens processer, må både anskaffelse, udskiftning og videreudvikling af ERP-systemet have topledelsens absolutte bevågenhed. Beslutninger, der vedrører ERP, er forretningsbeslutninger, og derfor er det helt nødvendigt for topledelsen at udvise rettidig omhu, når det gælder ERP. Dette gælder ligeledes, når en virksomhed overvejer at gå globalt. Her kan ERP-systemet anvendes som et vigtigt værktøj til at opbygge forretningen på nye markeder og efterfølgende sikre, at virksomhedens aktiviteter på de nye markeder hænger sammen i forhold til fælles processer. Samtidig kan systemet sikre både overblik og fleksibilitet.

Årsagerne til at vælge nyt ERP-system har ikke ændret sig. De fem mest udbredte årsager er:

  • Erstatning for forældet teknologi herunder leverandørens releaseskift
  • Effektivisering af forretningsprocesser
  • Forbedret datagrundlag
  • Implementering af ”global” model
  • Kommende og krævende opgradering

Især den første årsag har over de seneste år været drivende i takt med, at leverandørerne skifter teknologi til cloud.

Opsummeret set vil det altså være enten på grund af:

  • Forretningsmæssige årsager, hvor virksomheden ønsker at effektivisere forretningsprocesserne og skabe forbedret styringsinformation
  • Teknologiske årsager, hvor det nye system skal erstatte en række forældede og ofte egenudviklede løsninger, som ikke længere understøtter forretningen tilstrækkeligt, og som mangler skalerbarheden til at følge med virksomhedens vækst

De to grupper er tæt forbundet, idet det grundlæggende handler om systemet og løsningens evne til at understøtte virksomhedens forretning og strategi, så virksomhedens visioner og mål kan realiseres.

Udgivet:
12/2/2024
Herbert Nathan
Senior rådgiver, founder og partner
HNCO
Herbert Nathan har inden for de seneste 30 år rådgivet over 400 virksomheder omkring diverse ERP-projekter. Herbert har udgivet bøger og artikler inden for emnet af ERP-systemer og er en velkendt offentlig foredragsholder inden for feltet.
Luk
Tak for din tilmelding!
Der skete desværre en fejl, prøv venligst igen.
Ingen bindinger! Afmeld til enhver tid. For mere info, se vores privatlivspolitik.